Joh, man kan sagtens komme ud for at købe "døde" batterier - ihvertfald hvis man af nød og betryg holder lige ud for Fem & Jix (Jem & Fix ) med et sammenfaldet batteri. Nå, men af føromtalte nød og betryg: Ind i biksen og fat i nærmeste batteri. Nyt og fint og så skulle alt jo være såre godt ? Nah, starte kunne den ikke, men det var nok " bare" halvfladt og så kunne den jo lade op på hjemvejen.
Næste dag: Drejede nøglen, alt lys gik ud og .... klik! klik! klik!
Ud med skidtet, over i den anden bil og afsted mod Jem & Fix. Ikke ta' mig det ben ud af skabet om de ville bytte det. Næh, det kunne da lades op ?! Jeg forklarede fyren, at jeg faktisk var ret så afhængig af min bil ( hvorfor jeg monterede et noget dyrere og bedre fabrikat ) men det kunne han ikke tage sig af. Jeg kunne hente det næste dag.
Jeg kørte den følgende dag ud til biksen, fjernede mit fine og dyre batteri - og bad så fyren gå med ud og se hvor stor virkning hans opladning havde. Som sagt så gjort. Hans billige skrammelmultimeter viste skam 12 volt og så burde det virke.
Næh. Nøjagtigt det samme skete: Lyset gik ud og klik, klik, klik.
SÅ fik jeg det byttet, men jeg skal ikke ty til nødløsninger af den slags mere.
Af skade bli'r man klog, men næppe rig!