Nej, jeg tror desværre det er meget almindeligt.
Jeg prøvede en gang noget lignende med en bus på Frederiksundsvej i myldretiden. BUM! Der holdt jeg, og den lod sig ikke lige overtale til at starte. Brændstoffilteret var totalt stoppet til.
Horn og strittende fingre i massevis, men ikke en eneste der lige ville høre hvorfor jeg egentlig holdt der.
Da der blev lidt hul i trafikken fik jeg humpet den ind til siden på starteren, så stilnede hylekoncerten af.
Efter godt halvanden time kom så Dansk Auto Hjælp og tog den på "ryggen".
Jeg standser som regel, hvis nogen holder i vejsiden - dog ikke på motorvej. En enkelt gang har jeg oplevet en meget ophidset herre, der besvarede mit spørgsmål: Hej, er der noget galt, siden du holder her?
- Hva' rager det dig?! Sku' du ikke bare se at fise af og passe dig selv?
Men langt de fleste er nu glade for et par startkabler, en hjælpende hånd med et hjulskift etc. også her på hjemmefronten. Der er mange der har fået starthjælp i tidens løb, men de selvsamme mennesker havde ikke tid, en morgen jeg holdt med en fordømt minibus, der ikke ville starte.
Jeg stillede mig op og vinkede med mine startkabler. De vinkede også efterhånden som de passerede mig.
En daværende kollega måtte køre fra Ishøj til Køge for at give et skud startstrøm.
Så blev jeg den erfaring rigere ...