Om man aktiverer spærret vha. vacuum, trykluft, kabler, stænger, sammentapede sugerør eller en lille langfingret dreng, der løber med en passende hastighed inde ved siden gearkassen er forsåvidt ligegyldigt. Det, det handler om, er nemlig, at spærret først slår til, når klokoblingen inde i differentialet - pga. forskel i omdrejningshastighed mellem de to hjul - får mulighed for at gå i indgreb. Derfor - hvis du synes det varer for længe, så drej en anelse på rattet, mens du ruller - så kommer spærret hurtigere.