Er 1. gear et krybegear? For ellers kan det være en voldsom belastning at starte i andet gear hver gang. Toyota Dyna led før i tiden af den skavank fordi gearingen i første var så lav, at mange satte i gang ved at springe dette over. Efter et givent antal kilometer splittedes gearkassen ad, når slid og slør var stort nok.
Jeg ville for at skåne gearkassen starte i første HVER gang. Man behøver jo kun at sætte i gang og så hurtigt skifte til næste trin, men belastningen er ikke lige så voldsom.
Er der den korrekte oliemængde på gearkassen? Femtrins har det vistnok med at tære i endedækslerne, så olien forlader
gearkassen i utide.
Måske skulle du finde koden på gearkassens ene side og lige så stille begynde at finde en afløser? Der er sikkert nogen herinde, der ligger inde med noget brugbart.