Forfatter Emne: Udskiftning af karosseridele  (Læst 2955 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Udskiftning af karosseridele
« Dato: 16. Februar 2008 kl: 09:24:12 »
Det afhænger meget af, hvilke dele man snakker om. De ydre beklædningsdele - altså dem, der har "fugen" - er egentlig ikke så slemme. Det er klart, at det giver lidt besvær, at man skal lægge fugen ind, og samtidig er det lidt demotiverende, at man ved, at rusten gerne vil begynde at gnave hurtigt igen i de fugede kanter.

Men der, hvor det er rigtig kritisk, er, når vi snakker om udskiftning af egentlige undervognskomponenter. Inderpanel, tværvanger og skråvanger er et mareridt. De enkelte dele er simpelthen flettet ind i hinanden som spanterne i en ubåd. Derfor er der rigtig god grund til at kigge grundigt på f.eks. inderpanelerne oppe under donkraftbeslaget.

Heldigvis er T3'ere generelt meget rustmodstandsdygtige i undervognen. Man kan tit se en bil, der på siderne ligner noget, der lige er slæbt op af havnen i Hanstholm, men som til gengæld intet fejler i undervognen. Men selvom, der atiså er gode chancer for at finde sunde eksemplarer, så er det jo ved at være nogle ældre damer, så kig kritisk, og inviter evt. en garvet T3-ejer med, når du skal se på noget.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline opelhaj

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.563
    • Vis profil
Udskiftning af karosseridele
« Svar #1 Dato: 16. Februar 2008 kl: 09:37:51 »
lige slæbt op af havnen?? Det hedder Ratlook...  8) sårn en har jeg dog nysynet :D
Start bud 5000.- med mindre andet er aftalt.  1,9dg doka med sneglehus, sommervogn, Daily driver lupo 3l Årg 2005 med træk og Grüne Plakette, uden partikel filter. 21*86*58*06




http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=19911

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Udskiftning af karosseridele
« Svar #2 Dato: 16. Februar 2008 kl: 09:54:05 »
Citat fra: "lucasjensen"
Hej,

Nu tænkte jeg på de ydre karossiplader som du selv nævner - altså dem med fugerne. Men er de ikke punktsvejste på indersiden? Skal alle disse svejsninger så brækkes op, ny plade i, for derpå at blive punktsvejst igen?

mvh lucas


Right. Det er sådan man gør det, men det er egentligt ikke så slemt. Hvis du er en habil punktsvejser, så kommer man hurtigt fremad.

På den anden side: I et livsforløb, der har man nogle kvoter, man skal igennem. F.eks. så skal man som barn have bukserne ind i kæden på cyklen et antal gange, før man forstår det fornuftige i cylelspænder eller kædeskærm. Som teenager skal man i en årrække være stupid at høre på adskillige gange om dagen. Som ung skal man igennem opsvejsning af et antal biler, der burde have været i den store presse. Nu er jeg heldigvis nået dertil i mit liv, hvor jeg er vokset fra at svejse rust. Guderne skal vide, at jeg har haft min kvote, men nu er det slut. Jeg kigger sentimentalt på svejseren og tænker på alle de gode sommerferier, vi har tilbragt i hinandens selskab, men alligevel savner jeg det ikke.
Derfor har jeg i de sidste 10 år købt mine brugsbiler syd for grænsen. I en fin trekant fra Hamburg til Frankfurt til Berlin, der står tusindvis af stort set rustfrie T3'ere og venter på, at blive hentet.
Nu ved jeg ikke, hvordan det ser ud med dine kvoter, men hvis du også er færdig med at svejse rust, så kunne det seriøst være en mulighed. Det er min opfattelse, at du gennemsnitligt får en laaaaangt sundere bil i D end i DK, og udvalget er jo også enormt meget større, så du kan udvælge lige præcis den model, du holder mest af.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!