Ethvert manometer med en skala fra 0-10 bar med et M10x1 gevind kan bruges. Dit olietryk skal være mindst 1,1 bar ved 2000 omdr. og 80 grader varm olie.
En T3 med JX motor har dynamisk olietrykskontrol. Derfor har den to sensorer - en på oliefilterflangen og en i topstykkets bagerste endegavl. Desuden er der et kabel til generatoren. Det fungerer på den måde, at der skal opfyldes ét tryk ved lave omdrejninger og et andet tryk ved omdrejninger over ca. 2000 omdr. Som du beskriver dit problem, lyder det til at du har problemer med at opfylde det høje olietryk i den nedre del ad dets omdrejningsregister. Mit bedste gæt vil også være, at det er græsk-katolsk ligegyldigt, hvilket gear du kører i - hvis du laver samme omdrejningsniveau i andre gear, så er det sikkert det samme. Din fejlsøgning bør forløbe sådan:
1) Visuel kontrol af ALLE forbindelser til de to sensorer og generatoren. ALLE stik, ledninger og kontaktflader skal være intakte og rene. Kan den tage falsk stel et sted, så gør den det, og al vores kloge snak om olietryk og andet inde i motoren er fuldstændig ligegyldigt.
2) Løser det ikke problemet, så spørg dig selv, om du har frisk og god 15W40 olie på - og et nyt oliefilter af god kvalitet.
3) Er der stadig problemer, så undersøg om tandremmen har en passende tilspænding. Er den for slap, så kan oliepumpen "bremse" sit medløberhjul. Omvendt må den ikke være for spændt, så smadrer den mellemaksellejerne.
4) Sæt et manometer i, og se, hvad trykket faktisk er. Nu ved du, om der er et reelt problem, eller om det hele er strømbøvl.
5) Er der et strømproblem, så skift sensorer og tjek ledningsnettet igennem.
6) Mangler der reelt olietryk, så er der et problem inde i motoren. Oliepumpe, ødelagte mellemaksellejer, slidte hoved og plejllejer er de mest sandsynlige problemer.
Jeg tror, at jeg har 100-gangsjubilæum med dette indlæg nu, men det kan du jo ikke gøre for. Alligevel er det en fantastisk ide, som der er skrevet ovenfor, at bruge søgefunktionen. Det skal være et sært held, hvis du kan finde noget, der ikke er svaret meget grundigt på mange gange, så det er tit hurtigere at finde svaret der end at vente på, at nogen svarer her.