Ja, det er ikke sådan ligetil.
Den egenvægt, der står på reg.att. er meget optimistisk. Gennem årene er bilen blevet tungere af uv.-behandlinger, adskillige kg grus og snavs, ekstraudstyr, nylakeringer osv. Hertil kommer, hvad Færdselsstyrelsen kalder "driftmidler" - olie, kølervæske, batterisyre, bremsevæske, sprinkler osv.
Jeg er helt enig med Casper. Prøv at køre på en brovægt, så ved du, hvad du har med at gøre. Et hurtigt gæt fra min side er, at din bil vejer tættere på 1700 kg end på 1575.
Vil du prøve en egentlig nedvejning, så skal bilen vejes hos en akkrediteret måler og vejer (der ligger en liste over godkendte på Færdselsstyrelsens hjemmeside) og får en påtegnet vejeseddel. Derefter skal du stille til syn indenfor - så vidt jeg husker - 24 timer. Selvfølgelig kan du ikke køre uden div. væsker, men i synshallen giver de dig et fradrag - i mit tilfælde på 30 kg - for driftmidler.
Og husk så - som Mads Kaa vist erindrede os om engang - kører man så bare hjem igen og sætter sæder og sager ind igen, så egenvægten øges med mere end 50 kg, så er man pligtig at stille til fornyet syn...