Men det nye system er efter de flestes opfattelse - også min - langt mere problematisk end det gode driftsikre gamle. Problemet består i, at den hvide termovantil på toppen af filteret bliver utæt i sin pakning med filteret, og så er der luft i systemet med alt det ballade, det medfører. Hvis du har det helt gamle med skruefilter, så har du det billigste, det nemmeste og det mest driftsikre. Mellemgenerationen med studser integreret i filteret er også OK, men mere besværligt og dyrere at købe filtre til.
De to dage om året, hvor man kan have glæde af, at opvarmet diesel returnerer til filteret kan efter min bedste overbevisning ikke retfærdiggøre de 363 øvrige dage, hvor man har startbesvær og bøvl grundet luft.