Det vil jeg da godt, selvom jeg heller ikke har så lange erfaringer med solceller.
Den regulator som jeg har købt, hedder Naps Maxpower og har nogle egenskaber som er nærmere beskrevet her.
http://www.kjoeller.com/default.htm Gå ind under solceller og læs om Naps Maxpower.
Efter vores ferie var jeg temmelig skuffet over hvor længe mit batteri holdt med køleskabsdrift.
Det viste sig imidlertid, at mit ca 18 mdr gamle Varta forbrugsbatteri var blevet meget dårligt efter, at et defekt køleskabslys havde tappet det ned til 7V.
Efter mange undersøgelser og forespørgelser valgte jeg at købe et nyt batteri; denne gang et Exide Equipment 120Ah gel batteri, og se det var en helt anden sag.
Så nu tror jeg på at solcellerne på 50W kan vedligeholde mit batteri med køl i adskillige dage, alt efter vejret.
Jeg har lavet nedenstående uvidenskabelige test der giver basis for stor optimisme, men den næste ferie vil vise om optimismen holder til virkeligheden
Test
Dag 1. Nyt batteri. Exide Equipment 120Ah. Ladet med Tystor lader i 3 timer.
18.00: Sluk for landstrøm, minus solceller, køleskab på manuel, 13,3V under drift.
Alle andre målinger er med køleskabet på grønt=standby nedkølet.
Dag 2. 8.00: 12,74V= 100 % tilbage efter 14 timer
19.00: 12,57V= ca. 93 % tilbage efter 25 timer.
Dag 3. 8.00: 12,41V= ca. 80 % tilbage efter 38 timer.
12.00: 12,38V=ca. 75 % tilbage efter 42 timer.
18.00: 12,27V = Ca. 67 % tilbage efter 48 Timer
Test 2. Exide Equipment 120Ah: Ladet natten over med Tystor.
Dag 1. 9.00: Sluk for landstrøm. Køleskab kører på manuel. Solceller 50W tilsluttes.
Skiftende sol, skygger og byger. Ca. 15 minutters motordrift.
21.00: 13,05V= > 100 % efter 12 timer.
Nå det kom til at se lidt uoverskueligt ud efter at være kopieret, menjeg håber at det giver lidt mening alligevel.
Jeg har i øvrigt forberedt Arnold, med et stik ved siden af nummerpladen, så jeg kan tilslutte eventuelle ekstra solceller udefra, der så kan placeres optimalt i solen, hvis man pga varme foretrækker at holde i skygge. Tiden vil vise om det bliver nødvendigt.
Her lige nogle billeder fra vores ferie i Nordtyskland. Travemunde, Plön, Slesvig mm