Forfatter Emne: Diesel formager blandings forhold  (Læst 6562 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline dieselpower

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 71
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Dato: 04. September 2013 kl: 22:13:30 »
Hej

Det er godt nok ikke en T3, men en golf 2 1,6 GTDi SB 80 hk

Men mit spørgsmål går på om, er det skadeligt for en diesel motor, hvis brændstof blandingen bliver formager.

Altså som på en benzin: hvor den brænder stempler og ventiler??


Motor er taget fra passat 1,6 TD med orig IC (donerbil)

Ved drift temp var motoren "håndlun" og turbo´en  "meget varm"


Efter montering i golf´en, er det næsten li modsat.
Motoren er "meget varm" og turbo´en  er "håndlun"

Jeg kører ikke længere med den orig IC, men med en IC fra en  Mercedes sprinter 2,9L CDI. Den er 3 x gange større end den originale vw IC.
Dette sænker temp på ladeluften med ca 11 grader i forhold til det vw  oprindeligt har designet motoren til..

Den kolde ladeluft er jo godt for brændstof økonomien:
hverdag: 2 x 45 km  =  21,3 km/L
langtur a     300 km  =  23,5 - 24 km /L

Men som vi jo alle ved, er topstykkerne ikke den store fan, af "sydens varme"

Så ved min lidt forhøjede forbrændings temperatur, er jeg nervøs for levetiden på mit topstykke.

Håber der nogen, som kan hjælpe med input / info / fakta / ideer


Mvh Allan.

Offline dokajønne

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.429
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #1 Dato: 04. September 2013 kl: 23:28:06 »
En diesel blander først luft og brændstof når dieselen bliver sprøjtet ind i topstykket og kan ikke blive for mager. Er der ikke så meget diesel, er arbejdstakten bare ikke så effektiv. (kommer der for meget ind brænder motoren bare det den har luft til, og sender resten ud som sort røg (meget anvendt af G2 ejere i landområderne for at sikre, at dieselafgifterne forbliver skyhøje))

Har du målt på pumpetimingen? Står dit indsprøjtningspunkt lidt for tidligt kan motoren godt blive varmere end normalt. (måske er dieselpumpen blevet drejet lidt under motorsktftet?
mvh
Dokajønne

If it works.....don\'t fix it

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #2 Dato: 05. September 2013 kl: 21:53:43 »
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline verner

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.472
  • Hjertet banker for T3 og Fællesskabet omkring T3
    • Vis profil
  • T3 model: Camper, Doka Syncro, Sika & en Caravelle
  • By: Nord for Vejle
Diesel formager blandings forhold
« Svar #3 Dato: 05. September 2013 kl: 22:08:53 »
hvor var dog dejligt i gamle dage da vi snakkede om teknik :)

til info kan det nævnes at en benzin motor har en lambda på ca. 1 og en dieselmotor har en lambda på ca. 3,5

desuden er dieselmotorens temperatur et resultat af indsprøjtningstidspunktet!

derfor ville jeg kigge på dyser og pumpetiming, hvis du har problemer med din temperatur, selvfølgelig forudsat at dit kølesystem er tip top :)
Hilsen Verner :)

2011 Touran 2,0 TDI CR
2006 Peugeot 206 1,4 HDI
1996 Passat 1,8 stc. (ADZ)
1994 Passat 1,9TDI GT stc.(1Z)
1992 Vento 1,8GL(ABS)
1990 T3 CAMPER 1,6TD(JX)
1990 T3 SIKA 1,6D
1987 T3 DOKA SYNCRO
1986 T3 Caravele
1993 Vento
1992 Golf 5D
1988 Golf 1,8CL
1986 Golf 1,8Cl.
1998 Felicia 1,9D

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #4 Dato: 05. September 2013 kl: 22:32:28 »
Ja, det var tider, da dette forum handlede om teknik...

BTW: Jf ovenstående tråd, så er diesels lambdaværdi variabel i intervallet ca 6 til 1,3 hvor sidstnævnte værdi beskriver røggrænsen. Men det er helt korrekt, at man kan tilstræbe en fast lambdaværdi på eksempelvis stationære motorer eller motorer med en lille belastningsvariation. Sagt på en anden måde, så er AFR på benz jo typisk 14,7:1 mens en diesel præsterer optimalt ved omkring 15-18:1 men ved cruisehastigheder kan den fint gå 40:1. Her er en stor del af forklaringen på diesels overlegne virkningsgrad.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jønne Ukendt

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.382
    • Vis profil
  • By: 6600 Vejen
Diesel formager blandings forhold
« Svar #5 Dato: 05. September 2013 kl: 22:36:34 »
Hva poker Jarl. Jeg troede du holdt nede ved Rendsburg endnu.

 Mvh Jønne Ukendt
Panelvan 1.7D
Allrounder 1.6TD
Westfalia højtag 1.6TD

Offline Mort_K

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 560
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #6 Dato: 05. September 2013 kl: 23:24:47 »
Jeg har siddet og snakket lidt med en af mine venner, (Som er din svigerfars papsøn, Jacob, han kunne genkende bilen) og som han har beskrevet hvordan Intercooleren ser ud, og den skulle vist have et overfladeareal der er ca ligeså stort som selve radiatoren, og selvom luften siver igennem den, vi der jo stadig opstå noget turbolens, der ændre airflowet, og gør at radiatoren ikke får nok luft bagved intercooleren, og radiatoren bliver varm.
Godt nok giver intercooleren god køling og bedre økonomi, men mindre kan nok oss gøre det. Jacobs Passat med samme motor og original intercooler går på langture de der 20-22 km/l og den vejer jo lidt mere end en golf gør.
Så måske en mindre men tykkere intercooler (Er den fra sprinteren ikke meget tynd?), eller en vandkølet IC med egen køler sat et godt sted ville kunne gøre det næsten ligeså godt som den store fra sprinteren?
Og hvordan er driftstemperaturen set fra instrumentbordet?
Thybo af guds nåde.
Drømmer om en dag at få en T3\'er, voksede nærmest op i en 79\'er LBX camper :) Så blev smittet med T3\'syge da jeg var helt lille ;)
Mvh Morten :)

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #7 Dato: 05. September 2013 kl: 23:27:06 »
Troede egentlig, vi havde en fælles aftale om at lade fortiden hvile. Med sådan nogle kåde indlæg risikerer man jo, at der bliver trukket gamle ubehageligheder frem af dyndet - jeg tænker eksempelvis på en fantastisk oplevelse for et par år siden, hvor jeg sindigt og roligt gryntede gennem det tyske landskab i min kære gamle T3, mens en eller anden EPO-ramt fartnarkoman hamrede forbi i overhalingssporet i en sort BMW. Og kan du gætte, hvem der først nåede Gardasøen? Måske er der nogle, der kan hjælpe her? ;-)
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jønne Ukendt

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.382
    • Vis profil
  • By: 6600 Vejen
Diesel formager blandings forhold
« Svar #8 Dato: 06. September 2013 kl: 08:33:25 »
Tror vi gemmer denne fight til en anden tråd. Din hukommelse er jo tydeligt svækket så for ikke at gøre det
 pinligt for dig trækker jeg mig. Min bil er ikke sort og jeg har aldrig brugt Epo. Blot alm fartrus!

 Mvh Jønne Ukendt
Panelvan 1.7D
Allrounder 1.6TD
Westfalia højtag 1.6TD

Offline Jan W

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 390
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #9 Dato: 07. September 2013 kl: 08:48:08 »
Og se hvor smukt tråden kørte af sporet :cheer:  :cheer:
T3 er stærkt vanedannende
Tlf. 40763157

Offline verner

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.472
  • Hjertet banker for T3 og Fællesskabet omkring T3
    • Vis profil
  • T3 model: Camper, Doka Syncro, Sika & en Caravelle
  • By: Nord for Vejle
Diesel formager blandings forhold
« Svar #10 Dato: 07. September 2013 kl: 14:16:35 »
kan vi ik få tråden tilbage hvad det handler om :unsure:

og få lidt info omkring dyseåbningstryk og indsprøjtningstidspunkt?  :)
Hilsen Verner :)

2011 Touran 2,0 TDI CR
2006 Peugeot 206 1,4 HDI
1996 Passat 1,8 stc. (ADZ)
1994 Passat 1,9TDI GT stc.(1Z)
1992 Vento 1,8GL(ABS)
1990 T3 CAMPER 1,6TD(JX)
1990 T3 SIKA 1,6D
1987 T3 DOKA SYNCRO
1986 T3 Caravele
1993 Vento
1992 Golf 5D
1988 Golf 1,8CL
1986 Golf 1,8Cl.
1998 Felicia 1,9D

Offline dieselpower

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 71
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #11 Dato: 07. September 2013 kl: 23:37:07 »
øh.. hov..

nu lavede den sgu en ny tråd.... :unsure:


øh prøver li noget

Offline dieselpower

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 71
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #12 Dato: 07. September 2013 kl: 23:40:11 »
Hej Mort_K.

 Hehe, ja han så lidt misundelig ud, da han så motorrummet :P



 Jakob`s passat har den fordel at intercooleren sidder nede i venstre side inde bagved kofangeren og får masser af kold luft.

 I golf 2´eren er den originale intercooler monteret inde i motorrummet ved siden af batteriet og beholderen til sprinklervæsken. Dvs at luften først skal presses ind forbi en varm forlygte og henover batteriet inden det rammer intercooleren. Som modtager en F.... masse strålevarme fra motoren.
 Hvilket giver ved ca 87 km/t en ladeluft temperatur efter intercooleren, som ligger ca 11 grader over udendørs temperaturen!!!!

 Ikk skide optimalt for brændstof økonomien..

 Prøvede at løsne strålevarme problemet ved montere et heatblanket fra K/N filter, som jeg speciel formede således.
 At den dannede en særskildt luftkanel væk fra intercooleren ned og henover gearkassen.
 Kombineret med 4-5 lag powerwrap på turbo og forrør.
 Dette gav ved ca 87 km/t en ladeluft temperatur efter intercooleren, som ligger ca 8 grader over udendørs temperaturen!!!!
 Efter kort tids test kørsel, strøg varmeskjoldet mellem turbo´en og indsugnings manifolden. Det var en forbandet varmebro af caliper..
 Toppen af indsugnings manifolden var nu pludselig kold at mærke på, ved længere ture..

 Jeg kørte med dette udmærkede setup et årstid. Dog døjede jeg meget med at sikkersventilen på indsugningsmanifolden blev udløst ved +160 km/t. Grundet en meget høj ladetryks temp på 60-70 grader efter IC.


 Ja så kom vi dertil at jeg monterede intercooleren fra en Mercedes sprinter 2,9L cdi, samtidig afmonterede jeg powerwrap`en. På min gamle motor.
 Dette gav ved ca 87 km/t en ladeluft temperatur efter intercooleren, som ligger 0 grader over udendørs temperaturen.
 Først efter 15 min med 180 km/t stiger ladeluft temperatur til 5 grader over udendørs temperaturen!!!!
 Det skal siges at brændstofpumpen var skruet, så meget at den kun li præcis kunne synes af den tidligere ejer.

 Røggas test med orig IC i 4 forsøg = 2,75
 Røggas test med Mercedes IC i 4 forsøg = 1,75

 Jeg har efterfølgende ikke kunne udløse sikkerhedsventilen i indsugningsmanifolden, selv ved 200 km/t.
 Ja så gik der kort varig en :evil: :evil: :evil: i mig med farten.
 Det ville topstykket, så ikke være med til efter et halvårs tid..

 Så fik den et sprit nyt komplet topstykke + div pakninger. Brændstofpumpen blev renoveret og justeret i testbænk efter orig vw setup af Åge ved vestdiesel i Esbjerg. Helt nye dysser blev monteret.
 Alt blev hysterisk fin justeret og kørt.
 Allerede her ligger jeg godt mærke til at motoren og turbo´en og har "byttet" temperatur. Reno af motoren sker ved ca 400000 km.
 Skifter kort efter til castrol 5W30 FSI fra en 5W40.
 Motoren kører, som en drøm. Ikke noget med at hive koldstartspinden, selvom det er -20 grader. Springer igang, som en mis!

 Røggas test med reno motor og Mercedes intercooler i 1 forsøg = 1,1
 synsmanden gad ikke prøve flere gange, han mente den ville ende omkring 0,5 hvis han blev ved :woohoo:



 Ved 480000 km fik jeg fat i en donorbil inde fra forsvaret, som kun har gået 255000 km ifølge speedo...
 normal temp på motor og strålevarme fra turbo´en.

 Inden den blev lagt i golf´en.
 Blev der skiftet: alle pakdåser, pakninger, tandrem, orig vw vandpumpe + termostat, bundkar, rep af vandrøret, "ny" retur olieslangen fra turbo´en og komplet kobling.

 Insprøjtningstidspunktet står li efter bogen: 0,90
 tændningsmærkerne står helt 100%
 tandremmen er ikke forstram eller slap

 Medhensyn til dysseåbningstryk så :whistle:
 Så har jeg ikke turdet afmonteret dem, grundet ir og rust. Når bilen skal køre hver dag.

 De første 10000 km kørt på en 5W40 olie = 0 forbrug.
 Her efter skiftet til castrol 5W30 FSI, pt kørt 3000 km = ca 1 dl

 Som sagt jeg er glad for alle mulige input, kan kun sige, at alt står li efter bogen og ja det er en meget stor intercooler (700x300x30 mål på element)

 Ud fra mine økonomi tal: 21,3 km/L ved normal og 23-24 km/l ved lange ture. Så vil jeg sige, at det er ikke helt hen i hegnet med indsprøjtningstidspunkt og dysseåbningstryk.

 Som vi alle ved:

 1: meget fed blanding = meget sort røg = meget varme = topstyk = :sick: = +++ HK, måske
 2: halv fed blanding = lidt røg = lidt mere varme = topstyk = :unsure: = + HK, måske
 3: normal blanding = meget lidt røg = normal varme = topstyk = :P = alm hk
 4: mager blanding = ingen/lidt røg = lidt mere varme = topstyk = :unsure: = alm hk, øko
 5: MAGER blanding = ingen røg = -/normal varme = topstyk = :huh: = manglende effekt.

 Jeg vil selv putte mig i 4´eren og det er dette koncept jeg er usikker på..

 1 og 5 er jo yder grænserne og giver sig selv.
 Mens 2, 3 og 4 jo alle ligger indenfor et meget lille vindue, med hver deres vindue i vinduet..

 Hvad betyder nr 4 for motor og topstykke???

 Taget i betagtning, at min ladeluft temperatur er sænket med ca 11 grader i forhold til det vw oprindeligt har designet og lavet motorerne efter. Så tvangsfodrer jeg min med et langt større ilt indhold nu, hvilket jo også vil ændre blandingsforholdet en hel del.
 Vi har jo ingen computer, til at kompensere for dette.

 Når jeg på et tidspunkt skal igang med dysserne, så sidder jeg klar på "skolebænken" til suge info og erfaring til mig. Evt en som vil hjælpe/undervise i dysseåbningstryk???


 Jeg vil li prøve et par billeder fra, da jeg lavede mit intercooler projekt.

 Billedet her, er af vinter setup´et.
[attachment=15478]h9089d3b_2013-09-07.jpg[/attachment]

Offline dieselpower

  • Jr. Member
  • **
  • Indlæg: 71
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #13 Dato: 10. September 2013 kl: 21:05:16 »
Hej Jarl, Jønne, Jan og Verner.


For at vende tilbage til de tekniske rødder..



Verner, du er inde på dysse åbningstryk/forstøvning.

Med udgangspunkt i en sund brændstofpumpe:


Hvor meget betyder det for indsprøjtningstidspunktet???

Hvor meget må dysse åbningstrykket afvige internt i mellem dysserne, før det får nogen betydning???

Kan man mærke/høre, hvis der er en lille forskel og hvordan kommer den til udtryk på motoren???



Med udgangspunkt i en slidt brændstofpumpe:

Hvor meget betyder det for indsprøjtningstidspunktet???

Hvor meget må dysse åbningstrykket afvige internt i mellem dysserne, før det får nogen betydning???

Kan man mærke/høre, hvis der er en lille forskel og hvordan kommer den til udtryk på motoren???



Jeg har en ting, som irritere mig meget og det er at når jeg starte motoren, mens den stadigvæk er halv varm, men tæt på grænsen, hvor forvarmen aktiveres igen.

Der skal jeg køre næsten 10-20 sekunder på starteren før motoren springer lystigt igang igen.

Hvis jeg afmontere føleren i vandstudsen til forvarmen og tvangs aktivere forvarme anlægget. Så skal motoren kun tørne4-5 omgange, før den springer igang..

Nogen ideer til hvor jeg skal begynde henne:  føler, forvarme relæ og evt brændstofpumpen???



Pumpen på min gamle motor var at være slidt. Lå li på VW's min grænse medhensyn til indsprøjtnings mængde i ml. Dette havde en stor betydning, da jeg monterede nye dysser med åbningstryk på 163 bar.
Motoren var meget død at køre i indtil 2500 omdrej....
Efter at ha kørt 15000 km begyndte det at blive bedre i takt med at dysserne blev kørt til og åbningstrykket faldt..

Problemet lå/ligger i at en slidt pumpe simpelhen ikke kan levere ml nok på det pågældende åbningstryk tidspunkt.

Dvs man ikke længere kan regne med VW's forskrevende indsprøjtningstidpunkt på 0,90 for SB motoreren.

I indkøringsfasen havde jeg den helt fremme på 1,15  endte på ca 1,07 da den var kørt til...
Dette var nødvendigt for at få motoren til at køre ordentlig.


Jeg hjalp for et par år siden en, hvis bil, som div autoriserede mekanikerne havde total opgivet...

Bilen havde kørt perfekt inden, men efter montering af sprit nye dysser. Kunne motoren hverken trække eller køre jævnt under 3000 omdrej.
Alt var prøvet.. De gamle dysser var selvfølgelig for længst kastet over højre skulder...

Det endte med at vi sænkede åbningstrykket på de nye dysser til 110 bar. Så kørte motoren fint igen. efter tilkøring af dysserne, hvor de faldt lidt i tryk. hævede vi trykket til de 110 bar igen

Bilen har perfekt li siden, såvidt jeg ved af..

Mvh Allan.

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diesel formager blandings forhold
« Svar #14 Dato: 10. September 2013 kl: 21:30:27 »
Der er mange ting på færde her. Jeg prøver lige at lægge nogle grundsten ud:

En dieselmotor har altid fri adgang til luft. Dieselpumpen doserer mængden af diesel i takt med, hvor meget, der trykkes på pedalen. Hver eneste gang, du trykker eller letter på pedalen, varierer du blandingsforholdet. Det er det, der hedder kvalitetsstyring i modsætning til en benzinmotor, der fodres med en færdigret af brændstof og luft i forholdet 14,7:1 - det er det vi forstår som kvantitetsstyring. Det giver altså kun begrænset mening at tale om blandingsforhold i en diesel, for variation af blandingsforholdet er simpelthen den måde, vi regulerer motorydelsen på. Det indebærer også, at en diesel ikke kan have for magert et blandingsforhold - får den for lidt diesel sænker den omdrejningstallet, får den endnu mindre går den i stå. Får den mere diesel, end den kan nå eller har ilt til at forbrænde, så ryger den - røgen er jo uforbrændt og delvis uforbrændt brændstof - et udtryk for, at der har været for meget diesel i forhold til ilt, så hvis man vi snakke blandingsforhold i en diesel, så kan man sige, at den nedre grænse er når motoren går i tomgang og den øvre grænse er røggrænsen og alle blandingsforhold der i mellem er fine.

Der er imidlertid mange andre omstændigheder, der spiller ind på en dieselmotors liv og ydelse. Det er helt centralt, at den får dieselen leveret på det rigtige tidspunkt. Det rigtige tidspunkt er en variabel størrelse for i takt med, at omdrejningstallet øges, så bliver der kortere tid til den enkelte forbrænding. det tager pumpen højde for ved at forstille sin indsprøjtning i tidligere retning, når omdrejningstallet øges. Det behøver man altså ikke selv tænke på. Imidlertid er indsprøjtningstidspunktet fuldstændigt afhængigt af samspillet mellem pumpe og dyse. Dysen har et åbningstryk, der skal overvindes, før den åbner. På en std TD er det 155 bar. Det tryk er nøje afstemt efter, at pumpen er justeret til et statisk indsprøjtningstidspunkt på 0,90. Med tiden bliver dyser slidt, og åbningstrykket falder. Har man derfor et åbningstryk på eksempelvis 135 bar, men stadig en pumpe, der står 0,90, så opnår pumpen hurtigere åbningstrykket, og indsprøjtningen kommer for tidligt. Det er præcis det samme, der sker, når man trækker i koldstarteren - den drejer nemlig knastskiven i pumpen 20 grader tidligere, så indsprøjtningen sker før. Det er smart på en iskold motor, for den har brug for at få dieselen tidligt ind, så den kan få al varmen fra kompressionsslaget for at antænde. Det kan imidlertid være katastrofalt med en for tidlig indsprøjtning på en varm motor. Problemet er, at tidlig indsprøjtning medfører tidligere forbrænding, og man risikerer, at Pmax (det maximale tryk over stemplet) indtræder før stemplet har passeret toppunktet, og det betyder, at plejllejet skal presse stempelet op gennem forbrændingstrykket. På sigt kvaser det plejllejer, fordi smørefilmen går i stykker og samtidig giver det alt for stor varme.
På den baggrund skal man være opmærksom på, om ens indsprøjtning er for tidlig. Hvis man kan starte sin diesel uden koldstarter ved minus 20 grader uden at den taber nogle forbrændingstakter, så sprøjter den definitivt for tidligt ind. Det er rigtig fint at tjekke pumpens timing, men man ved først noget om indsprøjtningstidspunktet, når man samtidig kender åbningstrykket.
Man kan sagtens gå og lege med balancen mellem pumpetiming og åbningstryk. Generelt kan man sige, at højt åbningstryk >185 bar giver en kort og hård indsprøjtningssekvens, til gengæld meget ren og nemt antændelig. Et lavere åbningstryk giver en smørblød forbrændingstakt, men også tendens til dårligere forstøvning. Leger man med åbningstryk, skal man huske, at justere ikke bare pumpetiming, men også mængdeskruen, for et højere åbningstryk vil selvsagt medføre et kortere vindue, hvor dysen er åben, så i den korte tid skal der mere ind.
Endvidere er der forskellige typer af dysespidser at benytte. De typiske er DN0SD293, men min personlige favorit er 294 på grund af smørblød gangkultur. Dyserne kan man købe her: http://www.dieselsend.de/duesen.shtml og læser man tysk, så er der samlet enorme mængder af kloge betragtninger om dyser her: http://fmso.de/forum/index.htm
Selve opjusteringen af dyserne foregår med dysetester og shims - http://www.youtube.com/watch?v=CIxbNiUKH6E - der er sikkert folk her eller på på andre fora, der kan være behjælpelige.
Afslutningsvis er det godt at se, at du er obs på problemet vedr. de fastsiddende dyser og det skrøbelige alugods i topstykket. Mit trick har altid været at slaske godt med rustløser på flere dage i forvejen og når jeg så skal løsne dysen, så bruger jeg altid en god stor T-nøgle, så der kan laves et perfekt rundgående træk uden at belaste gevindvæggene unødigt og så selvfølgelig små skridt frem og tilbage med masser af smøremiddel, så man kan få noget ned i gevindet. Allersidste bud er: Monter altid nye flammeskiver i rengjorte huller, når dyserne skal genmonteres. Utætte flammeskiver smadrer motorer.
Held og lykke med projektet.

PS: Dit problem med lunken start er klassisk. På vandstudsen i endegavlen af toppen sidder en føler, som bestemmer om gløderelæet skal tænde. Hvis biler er eksempelvis 8 grader, så tænder det. Hvis motoren er 90 grader, så tænder det ikke. Men hvis motoren er eksempelvis 35 grader, så er den for kold til at starte uden glødehjælp, men føleren mener, den er varm nok, så det siger til relæet, at det ikke skal gløde. Skift føleren til en ny, så er problemet væk.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!