Forfatter Emne: TDI / IDI indsprøjtningstryk  (Læst 1668 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline casper

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.505
    • Vis profil
TDI / IDI indsprøjtningstryk
« Dato: 02. Juli 2007 kl: 01:39:31 »
Nu har jeg jo moret mig lidt med godnatlæsning i Bosch´s "gelbe reihe" og lige et feinsmecker spørgsmål.

Først lidt bagrund:
En bosch mekanisk VE pumpe øger efter dysetrykket er nået og indsprøjtning begynder, trykket til ca. 400 bar som brændstoffet sprøjtes ind med.

En Bosch VE37 eller 44 pumpe, øger efter indsprøjtningstrykket er nået trykket til ca. 800 bar som brændstoffet sprøjtes ind med. Dette giver en meget finere forstøvning og er med til at give TDI motorene et bedere moment.

Hvad ville der ske hvis man fodrede en forkammer diesel med et 800 bars indsprøjtningstryk istedet for deres normale 400 ?

Jeg tænker naturligvis på at kombinere nogle TDI fordele med en forkammer eat-it-all brændstofmentalitet. Ville man bare blæse dyse og forkammer ned gennem asfalten ? Eller ville man blot få fordelene ved en ekstremt fin forstøvning ?
Mvh. Casper

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
TDI / IDI indsprøjtningstryk
« Svar #1 Dato: 02. Juli 2007 kl: 09:49:58 »
Pu-ha - det var da en filosofisk udfordring her på den første sommerferiedag...

Altså - du har helt ret i dine forudsætninger, og jeg forstår også godt dit rationale. 37 og 44 er en besynderlig mellemgeneration mellem vores "gamle" VE'ere og de moderne CR-pumper. Opel benytter begge de nævnte pumper på visse Astra-modeller. På FMSO kan man læse om mange kompatibilitetsproblemer mellem disse pumper og tyktflydende brændstof. Det hævdes, at deres smørespalte mellem højtrylsstempel og -cylinder er så snæver, at der er notoriske problemer med smøringen af stemplet med Kolbenfressere til følge.

Ville man lave eksperimentet, så skulle man også anvdende passende dyser. Vores dyser når deres limit for mekanisk belastbarhed. Det gør de af to årsager: 1) nålens åbningsbevægelse bliver meget voldsommere, og den risikerer at slå i mod dens stop med så stort pres, at den går i stykker. 2) Ved så højt pumpetryk, var det fristende at øge åbningstrykket til 200 bar+ for at få en sukkersød gangkultur. Det kan man såmænd også gøre med de eksisterende pumper, men dyserne dør af det. fjederhammelen knækker, fordi presset fra fjeder på den ene side og dysenål på den anden bliver for stort. Men med de rette dyser, og hvis man kan få 37 eller 44 til at smøre deres stempler ordentligt, så er det et overordentligt perspektivrigt forehavende.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!